Tirsdag den 23. juli
Jeg kørte hjemmefra ca. ved 10-tiden og ankom til Leirvassbu, hvor bilen blev parkeret, ca. kl. 23. Jeg pakkede de sidste ting og gik derefter lidt væk fra hytten langs nordsiden af Leirvatnet, hvor jeg slog lejr med en flot udsigt til Leirvatnet og Kyrkja badet i lyset fra en næsten fuldmåne.
Onsdag den 24. juli
Jeg kom afsted ved 9-tiden. Først gennem lidt blokmark langs småsøerne 1446 og 1460 til Visdalen, hvor jeg fortsatte til Spiterstolen. Det var meget varmt, omkring 25 grader i skyggen, som der ikke er meget af på højfjeldet. Jeg havde svært ved at få drukket nok og besluttede derfor at ændre og forkorte ruten fra den oprindelige rundtur Leirvassbu – Spiterstulen – Glitterheim – Besseggen – Memurubu – Leirvassbu. Jeg gik ca. 3 km tilbage i Visdalen, hvor jeg teltede ved elven Visa.
Torsdag den 25. juli
Jeg kom afsted ved 10-tiden, ved stikrydset Spiterstulen/Leirvassbu/Gjendebu besluttede jeg at gå op i Urdadalen med retning mod Gjendebu. Urdadalen er meget stenet og gold i forhold til Visdalen men interessant på sin egen måde.
Der var stadig is på søen 1618 der ligger umiddelbart efter man passerer det højeste punkt i dalen. Fra det højeste punkt går man i nogle km i nogenlunde samme højde langs søerne 1618, 1594 og 1593 (Urdadalstjønnen). Der er meget stenet på plateuet med blokmark og derfor meget få muligheder for teltning. Jeg så to pladser der var blevet ryddet for sten. Jeg teltede i godt 1500-meters højde på det første sted på nedstigningen fra Urdadalen, hvor der var græs. Det var en rigtig flot teltplads med græs gennemskåret af mange små vandløb med en flot udsigt over Hellertjønne. Det var igen en meget varm dag, om eftermiddagen blev det dog en overgang mere skyet med lidt regndryp.
Fredag den 26. juli
Jeg kom afsted ved 9-tiden i flot solskin, men igen meget varmt. Jeg gik mod Leirvassbu og her kan der spares ihvertfald 500 meter samt nogle højdemeter ved ikke at følge den T-mærkede rute til krydset Gjendebu/Leirvassbu ved at krydse direkte over mod Langvatnet. Dagens etape var ikke så interessant, mest af alt en transportetape, hvor jeg gik lags østsiden af Langvatnet. En del af vejen var ret stenet og mudret. De sidste kilometer mod Leirvassbu er opstigning i blokmark. Det sidste stykke mod hytten valgte jeg at gå ad den umærkede sti langs Leirvatnet til Leirvassbu.
