Tirsdag den 19. juli

Dagen startede med, at vi tog Narviktoget fra Abisko Östra 11.37. Godt en time efter ankom vi til Katterat der er en station der ligger på den norske side af grænsen mellem to tunneller.

Efter at have justeret rygsækkene påbegyndte vi vandringen ved at følge anlægsvejen i sydgående retning mod Hunddalen. Til at starte med gik ruten gennem birkeskoven i tørvejr men med lavthængende mørke skyer. Efter omtrent en times vandring begyndte det at regne kraftigt, og det var nødvendigt at tage regntøjet på. Efter frokost kom vi op i et mere åbent højfjeldspræget landskab og tilmed begyndte vejret hurtigt at blive bedre og åbnede op for fantastiske udsigter til smukke alpine sneklædte fjeldtoppe. Efter et lille vad umiddelbart nord for dæmningen ved Detasjementshøgda slog vi lejr i sol fra en næsten skyfri himmel ved siden af brusende bække der udsprang fra fjeldene vest for lejren.

Først på aftenen var der tilstrækkeligt med vind til at holde myggene væk, men efterhånden lagde vinden sig, og myggene dukkede op i stort antal. Ved 22.30 tiden hvor vi var kommet i soveposerne begyndte det igen at regne.

Onsdag den 20.juli

Dagen startede selvfølgelig med de nødvendige gøremål:

• morgenmad
• tandbørstning mv.
• nedpakning

Umiddelbart før vi skulle til at pakke ned begyndte det at regne, så udstyret nåede at blive vådt før det kom i rygsækkene. Regnbyger der kom og gik endte med at være kendetegnende for dagen, hvor regntøjet blev taget af og på mange gange. Dagens etape gik fra Hunddalen mod Leirvatnet. Der var en del vad i dagens løb samt et enkelt stort umiddelbart før Leirvatnet der til at starte med var en større udfordring der krævede en del vandren frem og tilbage for at finde det rigtige sted at vade. Det viste sig så at være et ret enkelt vad.
Etapen gik også gennem en del blokmark og turens første snefelter blev forceret. På den sidste del af dagens etape klarede det op med flot solskin og en let brise men allerede en times tid efter vi havde slået lejr på skråningen på sydsiden af Leirvatnet begyndte det igen at regne – denne gang ret kraftigt, så det meste af aftenen blev brugt i teltene.

Torsdag den 21. juli

Første dag uden regn, men dog ingen sol og periodevis diset.

Dagen startede med den hårde og stejle opstigning gennem Rienatvággi over både blokmark og snefelter. Opstigningen går tæt forbi Rienatčohkkagletscheren og når sit højeste punkt ca. 1100 moh. Nedstigningen var præget af snefelter og rigtigt meget blokmark. Ved et vad på vej nedad formår jeg selvfølgelig at glide på en helt ufatteligt glat sten (lad være med at sæt fødderne på sten dækket af sort mos). Heldigvis slap jeg uden skader og blev ikke rigtigt våd – Goretex i støvlerne virker rent faktisk. Nedstigningen endte i et ganske stort og helt fladt deltaområde, hvilket var noget af en kontrast til det område vi netop var gået igennem. Der var ingen gode teltpladser i dette område, så vi fortsatte ned mod Lossivatnet, hvor vi slog lejr på en skråning ovenfor søen umiddelbart ved siden af en lille klukkende bæk. Først var der en fin udsigt udover søen, men det blev hurtigt diset med lavthængende skyer.

Fredag den 22. juli

En meget solrig dag. Vi startede dagen med at gå fra lejren ved Lossivatnet forbi Lossistuen, hvor der var mobilsignal, hvilket gav mig mulighed for at ringe hjem til min bror og ønske ham tillykke med fødselsdagen. Fra Lossistuen fortsatte vi ned mod anlægsvejen der skulle føre os videre ind i fjeldet mod Cunojavri. Fra Lossistuen fuldte vi den DNT-mærkede sti mod anlægsvejen ind til vandkraftværket. Stien førte ned til en bro over et mindre vandløb, hvor det egentligt ikke var nødvendigt med en bro. Det viste sig, at broen endte i ingenting. Et hold tyskere på mountainbikes og os stod og undrede os over, hvor stien gik videre. Vi endte med at vade over et noget større vandløb for at komme op på samme side som anlægsvejen. Her fandt vi så igen den DNT-mærkede sti samt den bro der gik over det vandløb vi vadede. Hvad formålet med den bro vi gik over og den afmærkede sti hen til broen måtte være må stå hen i det uvisse.

Vi fortsatte dagens etape ad anlægsvejen med fantastiske udsigter til gletscheren Rienatčohkka ved Storsteinsfjellet som vi var gået forbi dagen før. Vi gik forbi kraftværket og ind til den DNT-mærkede sti mod Cunojavri og kom gennem et område med meget lidt vand, hvorfor vi brugte en del tid på at finde en egnet lejrplads. Vi endte med at slå teltene op ved en lille sø med udsigt til bl.a. Čaihnavárri.

Hele dagen gik vi i det flotteste vejr med sol fra en skyfri himmel. Ved 21.30 tiden begyndte det at skye til, og det var tydeligt, at en koldfront var ved at passere, så det var spændende om morgendagens vejr ville blive lige så godt som dagens vejr.

Lørdag den 23. juli

Heldagsregn
Vi gik fra lejren forholdsvist sent pga. silende regn. Vi valgte at gå til Unna Allakas på den svenske side af grænsen, hvor vi indlogerede os i hytten for at få tørret vores ting. Nogle timer efter vi ankom til hytten kom der to norske fyre der også valgte at overnatte i hytten. Det viste sig at være en “socialpædagog” der var på tur med en autist – noget han var ca. hver 3-4 uge. I hytten fortalte stugværden os om fredagens terror i Oslo og på Utøya.

Søndag den 24. juli

Vi startede dagen efter overnatningen i Unna Allakas med at beslutte os for at gå mod Valfojåkka men kom på den forkerte side af Ruoussojohka og kom op i dalen mod Ruovssokjávri. Vi forsøgte at vade vandløbet, men det viste sig at være umuligt, hvorfor vi gik ned igen. Her delte gruppen sig i to. Idet to valgte at gå ud mod Abisko mens 3 + 1 hund valgte at tage en helikopter fra Unna Allakas til Abisko Östra, hvor vi igen indlogerede os på Abisko Mountain Lodge.

Mandag den 25. juli

Dagen bød på en dagstur i fjeldet omkring Abisko. Jeg startede med at gå fra Abisko Mountain lodge til Offerpladsen Paddus, hvorfra der var en flot udsigt mod Lapporten og de øvrige omkringliggende fjelde ligesom der var en flot udsigt over Torneträsk. Over offerpladsen svævede en Fjeldvåge med sine karakteristiske skrig. Fra offerpladsen fortsatte jeg ned mod Nissonjohka, hvor jeg på vejen så to fjeldvåger der svævede over hovedet på mig. På vej mod Abisko formåede jeg at fare lidt vild i birkeskoven, da en skiltet sti mod Abisko Turist pludselig forsvandt. For at finde tilbage på rette vej, satte jeg et fixpunkt på GPSen på broen over Nissonjohka, som jeg vidste lå på selve Kungsleden. På vej dertil kom jeg gennem en masse krat og måtte over en del små vandløb. Da jeg kom til broen, fik jeg selvfølgelig ikke tjekket kort og kompas og gik over broen, hvor jeg endte ved Lejrpladsen i Abisko nationalpark. Her regnede jeg ud, at jeg var på vej den gale vej og vendte om. Herfra fandt jeg ind på selve Kungsleden, hvor jeg fortsatte op til Abisko Turist, hvorfra jeg gik ad E10 tilbage til Abisko Mountain Lodge.

Tirsdag den 26. juli

I dag stod den på en dagstur til toppen af Njullá. Turen op foregik i fint vejr. I 900m højde på Njullá er der en Café hvor stoleliften ender. Cafeen har formentligt set bedre dage, den virkede meget nedslidt. Efter en kold cola fortsatte jeg mod toppen, hvorfra der var en flot udsigt over Torneträsk og de omkringliggende fjelde. Efter kort tid på toppen begyndte det at regne, hvorfor jeg hurtigt påbegyndte nedstigningen samme vej, som jeg var kommet op.