Mandag

Brian hentede mig i København kl 6 mandag morgen. Efter at have pakket begge rygsække i bilen gik turen mod Rondane i Norge.

Vi var så heldige, at der stort set ingen trafik var, så det gik hurtigt nordpå. Det eneste bump på vejen var, at da vi kørte ind i Norge var der toldkontrol, hvor vi blev vinket til siden. Tolddamen virkede først ikke helt overbevist om, at det kunne være rigtigt, at vi skulle på fjeldtur i Rondane og sove i telt. Men da hun så rygsækkene, fik vi lov til at køre videre.

Vi ankom til Spranget parkering ved Mysusæter omkring kl 19.30 efter at have fået en Calzone med skinke og ost hos Circle K i Otta. Det var så småt allerede blevet mørkt.

Efter at have pakket rygsækkene gik vi i mørket ad anlægsvejen ind mod Rondvassbu. Efter nogle km drejede vi ind i dalen mod Bjørnhollia, hvor vi fandt en rimelig lejrplads efter at have gået i terrænet med vores pandelamper. Teltene blev slået op i mørke.

Vi var så heldige, at det var en fuldstændig stjerneklar aften med utroligt mange synlige stjerner på himlen. På et tidspunkt så jeg et “mærkeligt” lys mod nord. Det viste sig at være et flot grønt nordlys der varede ved i lang tid. Der blev derfor taget en del billeder af nordlys, stjernehimmelen og Mælkevejen.

Tirsdag

Vi vågnede begge ved 7-tiden til en kold morgen med is på teltdugene og ca. 1 grads varme.

Vi kom afsted mod Bjørnhollia ca. 9.30. Ruten var generelt ret letgået. Da vi nærmede os Bjørnhollia kom vi ned i højde, og efterårsfarverne viste sig for alvor med gule birketræer og røde blåbærbuske. Virkelig smukt.

Vi valgte ikke at gå helt ned til hytten men forsøgte at holde højden mod Langglupdalen. I løbet af eftermiddagen begyndte det at regne og blæse kraftigt op, og med en vejrudsigt der lovede en del regn og vindstød op til 25-30 m/s, handlede det om at finde en lejrplads med lidt læ, vand og samtidig nogenlunde plan så hurtigt som muligt. Det viste sig dog ikke at være helt let, da der ikke rigtigt var nogle gode muligheder i Langglupdalen med stejle fjeldsider og ingen vand. Vi endte med at gå ned til Langglupbekken, hvor teltene blev slået op i en birketræslund. Ikke et helt optimalt sted ifht. vinden men nogenlunde plant og med adgang til vand.

Efter med noget besvær at have fået slået teltene op og hentet vand, gik Brian og jeg i teltene ved 18-tiden for at komme i ly for regnen og blæsten.

Min aftensmad stod på Lapskaus fra Real Turmat. En udmærket ret dog ikke med så megen smag, lidt seje kødstykker og en smule tør. Men godkendt.

I løbet af aftenen og natten blæste det kraftigt op med voldsomme vindstød og regn. Ved midnat stilnede det af efter, at teltene var blevet rusket godt igennem.

Onsdag

Vi vågnede op til en morgen der var rimelig lun og periodevis lidt sol. Der var mange blåbærris omkring teltpladserne, så jeg brugte lidt tid på at plukke en skålfuld blåbær. Det resulterede i flere dage med lilla fingre, men blåbærrene smagte godt.

Vi kom først afsted ved 11-tiden, hvor vi vandrede nede langs Langglupbekken hen til broen over vandløbet. Efter broen gik det opad i en del km, og det meste af vejen havde vi en kraftig modvind med kraftige vindstød men med flotte udsigter til flere af de kendte massiver i Rondane bl.a. Rondslottet.

Da vi kom op på plateauet i Langglupdalen fik vi både regn og hagl der sammen med den stærke vind var med til at gøre det til en hård etape.

Efter ca. 10 km valgte vi at slå lejr ved stideleren mod henholdsvis Rondvasbu og Dørålseter.

Min aftensmad stod på Kylling med linser og lime fra Real Turmat. En udmærket ret med en fin smag.

I løbet af aftenen blev det kortvarigt stjerneklart og igen med nordlys. Nordlyset kunne dog kun fanges med kameraet og ikke rigtigt ses med det blotte øje. Senere på aftenen og i løbet af natten blæste det op med nedbør.

Torsdag

Vi vågnede op til nogle centimeter tøsne. Snevejret fortsatte i løbet af morgenen og formiddagen. Sneen var lidt en udfordring, da vi skulle op i godt 1600 meters højde på ruten mod Rondvassbu.

På kortet kunne vi se, at der var tale om en stejl opstigning, den viste sig dog heldigvis ikke at være specielt udsat, hvilket var rart, da der lå godt 5 cm sne på opstigningen. Heldigvis lå stenene hele vejen op ret fast, hvilket lettede opstigningen. Desværre var der en del tåge og dis, så vi fik ingen udsigter mod Rondvattnet og Rondeslottet.

På toppen blæste det en del, men vi fik da taget et enkelt topbillede, før vi begyndte den lette nedstigning mod Rondvasbu.

Under nedstigningen kunne vi se, at det kun var nord for Rondvasbu, at der var kommet sne.

Kort før Rondvasbu fik vi øje på et vandfald som vi gik ind til. Det viste sig at være et virkelig flot vandfald, og vi fik taget en del billeder og videoer.

Efter at have set vandfaldet gik vi til Rondvasbu, hvor vi købte et par colaer og et par vafler med syltetøj og creme fraiche. Før vi gik fra Rondvasbu købte vi et par colaer mere, som vi tog med til lejrpladsen.

Lejrpladsen fandt vi lidt oppe ad stien mod Bjørnhollia, hvor der var fine plane pladser og adgang til vand. Kort efter vi havde slået vores telte op, begyndte det at regne.

Min aftensmad stod på Svinekød i sur-sød sovs fra Real Turmat. En udmærket ret med en fin krydret smag.

I løbet af aftenen blæste det voldsomt op med nedbør, og den kraftige vind fortsatte hele natten.

Fredag

I løbet af formiddagen brød vi lejren op og gik mod Spranget parkering, hvor Brians bil holdt parkeret. Vi gik langs vandløbet Store Ula og havde mange fotopauser undervejs, da der det meste af vejen var fantastiske udsigter mod flere af massiverne i Rondane.

Ved Spranget snakkede vi lidt frem og tilbage om, hvad vi skulle gøre samtidig med, at vi drak en cola hver. Vi besluttede os for at tage rygsækkene med og finde en lejrplads ikke alt for langt fra parkeringspladsen på stien mod Brudesløret.

Den første plane plads vi fandt var desværre fyldt med diverse affald, men kort derefter fandt vi en anden fin plads med flot udsigt til flere af Rondanes massiver.

Efter at have slået teltene op, denne gang i haglvejr, pakkede vi vores dagsturstasker og gik til Brudesløret – et flot vandfald ved indgangen til Rondane nationalpark, hvor mange par vælger at blive gift. Vi brugte en god times tid ved vandfaldet, hvor vi tog en masse billeder og videoer.

Min aftensmad stod på Storfegryte fra Real Turmat. En udmærket ret med en fin krydret smag.

Rute og højdekurver

Rute

• Mandag
• Tirsdag
• Onsdag
• Torsdag
• Fredag
• Lørdag

Højdekurve

Galleri