På Outsites traditionelle vintertur til Raslången, hvor Terje og jeg har været nærmest faste deltagere i flere år, snakkede vi om vores planer for sommerens fjeldture. Terje havde en solotur til Sarek i tankerne, mens jeg arbejdede med ideen om en solotur til området omkring Abisko og Kebnekaise ved den nordligste del af Kungsleden.
I marts tog jeg kontakt til Terje, og hørte om vi evt. skulle finde ud af noget sammen i forbindelse med vores foreløbige fjeldtursplaner. Terje var med på ideen og havde allerede en rute på tegnebrættet, som vi snakkede lidt frem og tilbage om. Terje inviterede også Gurli, der også er fast deltager på mange af Outsites ture, og en god ven som Terje tidligere havde været på flere fjeldture sammen med.
I juni mødtes vi hos Terje over en pizza og en øl for at gennemgå ruten og hilse på Flemming, Terjes tidligere turkammerat. Vi havde en hyggelig aften med lidt anekdoter fra Flemmings og Terjes tidligere ture til Sarek med fremvisning af gamle fjeldkort med håndtegnede ruter. Vi gennemgik også ruten og kiggede på billeder fra området, hvilket øgede forventningen til turen til et, om muligt endnu højere niveau.
Den 17. juli oprandt dagen endelig, hvor vi skulle afsted på vores 24 timer og 2000 km lange rejse mod nord. Vi mødtes om morgenen på Københavns Hovedbanegård, hvor vi tog Öresundstoget til Malmö. I Malmö havde vi et par timers ventetid, før vi skulle med toget til Stockholm.
Størrelsen på min rygsæk gav lidt udfordringer, da den var helt umulig at få placeret på bagagehylden, så rygsækken endte med at stå mellem Gurlis og mit sæde. Men selvom det var lidt upraktisk, var det en rimelig komfortabel tur. I Stockholm havde vi igen lidt ventetid før nattoget mod Gällivare afgik.
Om morgenen den 17. juli ankom vi til stationen i Gällivare, hvor vi købte lidt morgenmad og andet godt til busturen til Ritsem. Busturen varer i alt ca. 4 timer inkl. en lille times stop ved Stora Sjöfallet. Da vi nærmede os Ritsem nævnte chaufføren, at den båd der normalt fragter fjeldvandrerne over Akkajaure var gået i stykker. Heldigvis var der en same med egen båd der sejlede i pendulfart over Akkajaure.
I Ritsem levede vejret op til den vejrudsigt der havde været helt op til turen med 4-5 graders varme og regn. På trods af den vejrudsigt havde hverken Terje eller Flemming ikke regnbukser med. Flemming fordi han ikke havde nogen. Terje fordi han sympatiserede med Flemming.
Efter en times ventetid eller to i Ritsem ankom båden der skulle fragte os over til Änonjálmne på den anden side af Akkajaura, hvor vores vandring skulle starte.
Den første del af turen gik langs Padjelantaleden, som i modsætning til Sarek men i stil med Kungsleden er en markeret rute med hytter med jævne mellemrum, broer over de større vandløb og spanger i vådområderne. Det gjorde de første kilometer letgåede og lidt efter lidt blev vejret også pænere med lidt sol, og vi kunne holde en frokostpause i tørvejr.
FORTSÆTTELSE FØLGER
